onsdag den 24. august 2011

Citronschnitzler ala Louisa Lorang

Louisa Lorang er madblogger, skriver opskrifter til Femina og Aarstiderne. Hun er også tit i Go Morgen Danmark, skriver gode kogebøger og laver bare god og spændende mad.

I et Femina for nogle uger siden havde hun en opskrift på citronschnitzler med en salat af grillet squash og perlebyg. Se her http://www.femina.dk/Mad/Ugens-madplan/2011/08/1132-madplan-tirsdag.aspx

Den inspirerede mig til at lave noget lign. af det der lige var i køleskabet/det der nemt kunne handles ind i de nærmeste butikker.

Schnitzlerne blev lavet som beskrevet og salaten blev lavet af kogte brune ris, grillede peberfrugter og grillede squash, grillet halloumi, rødløg i halve skiver, og langtidsbagte tomater (gule og røde). Salaten fik en dressing af olivenolie, æbleeddike, citronsaft, hvidløg, salt og peber - helst mens risene og grøntsagerne fortsat er varme så det rigtigt kan trænge ind. Salaten smager godt ved stuetemperatur og er derfor ideel at lave i en stor portion så man har til dagen efter. Det skal bare ud af køleren en times tid inden man spiser.
Salaten kan også laves af rå grøntsager og feta i stedet for halloumi men det grillede giver en ekstra smagsdimension. Jeg griller bare på en grillpande.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar