onsdag den 6. november 2013

Bloggens genfødsel

Da jeg pludseligt har en masse ekstra tid på hånden og er panisk angst for at komme til at kede mig så er bloggen hermed genfødt. Om den forbliver genfødt eller om den igen afgår ved en pludselig død det må tiden vise.

Årsagen til at jeg har en masse ekstra tid pludseligt er at der har været fyringsrunde hos det firma jeg arbejder (arbejdede) for, og at jeg denne gang ikke gik fri modsat de to øvrige gange det er sket i min tid.

Og hvordan har jeg det så når jeg er blevet prikket ... Tjoh... Det meste af tiden lettet over at jeg ikke igen skal sidde tilbage som den eneste i en supportfunktion der har åbent fra 07 - 17 (det har jeg ligesom gjort i to år tidligere og det var altså ikke det bare sjow!- men jeg er selvfølgelig også både ked af det og ind i mellem også lidt bitter. Vel alt i alt en hel normal reaktion.

Nå men onwards og upwards ... Hvis I gider at læse med her kan I forvente lidt om jobsøgning, meget om mad og øl/vin, lidt om hverdagens finurligheder og lidt om strik og sikkert også noget helt andet.

Gider I ikke læse med her så er vi lige gode venner af den grund ... ;) - jeg skriver lige så meget for min egen skyld....!