lørdag den 15. oktober 2011

Den perfekte vintermuffin... ?? !

Jeg så for noget tid siden en opskrift på muffins med frisk ingefær i og da jeg havde noget ingefær der skulle bruges var det jo en god undskyldning for at bage disse muffins.

Original opskriften fandt jeg her http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Opskrift/krydrede-ingefaermuffins.aspx

men jeg brugte ikke nær så meget ingefær, tog lidt mindre kanel, brugte også lidt mindre sirup og olie end der står i opskriften. Mandler og chokolade blev dog bibeholdt som skrevet..

Og nøj hvor blev de gode.


Nedenfor skriver jeg opskriften som jeg lavede den:


Det skal du bruge:

2 tsk kanel
2 æg
2 tsk bagepulver
30-40 g frisk, reven ingefær
1½ dl vindruekerneolie
1½ dl mørk sirup
50 g mandler
200 g hvedemel
200 g. grahamsmel
100 g chokolade 70 %
2 dl vand
2 dl rørsukker

Kog vandet op og tilsæt bagepulver og revet ingefær. Hæld vandet i en skål og pisk sirup, sukker og olie i.
Hak chokoladen og mandlerne. Bland begge dele med mel og kanel og rør det godt sammen med væsken.
Vend æggene i et ad gangen, indtil dejen er godt rørt sammen. Smør muffinformene og Fordel dejen i ca. 12 forme og bag dem i en ovn ved 180 grader varmluft i ca. 20 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar