mandag den 5. september 2011

Stegt salat?? og kage i krus??

Altså ikke nødvendigvis sammen ... :)

Den stegte salat kom sig af at vi i fredags fik en vegetarkasse fra aarstiderne. Ikke fordi vi er vegetarer men vi bruger den som basis for en uges måltider og sætter så kød og fisk til hvor vi synes og hvad vi synes der passer til. Det bevirker at vores måltider får en sund og grøn profil og ikke mindst at vi får prøvet noget nyt og anderledes.

Bla. altså stegt salat. Ja - stegt salat. Det havde jeg sandelig aldrig selv fundet på. Men altså et helt alm. iceberg salat flækkes i kvarte igennem roden så det hænger sammen. En pande varmes op med lidt olivenolie og en citron halveres og begge halvdele kommes på panden med kødet nederst. Citronen steges gyldenbrun og lækker og derefter kommer de kvarte salat-dele på den varme panden og vendes hurtigt. Maks 10 sek. på hver side og tages af. Krydres med salt, et nip sukker og saften fra den stegte citron. Det smager faktisk ret godt!! Opskriften kommer fra aarstiderne og kan ses her:

http://www.aarstiderne.com/Opskrifter/ugens-fisk-koed/Maaltidskasse-Vegetarkassen/3511.aspx

Til den stegte salat fik vi så også den opskrift som hedder Lun salat af søde kartofler, tomater og grønne bønner og som kan ses samme sted. Vi kom dog en dåse økologiske tomater ved, lidt Garam Masala og lidt tabasco i for at give smag. Til det fik vi et stykke laks. Laksen var kedelig (frossen) og det kommer bare slet ikke i nærheden af frisk fisk men det var det vi havde. Men resten af måltidet var lækkert og ikke mindst sundt.

Apropos sund - ja til eftermiddagskaffen meldte lækkersulten sig og jeg kom i tanke om den opskrift på kage i krus som jeg tidligere har blogget om og som egentligt ikke var en ubetinget success. Jeg besluttede mig dog for at denne skulle afprøves igen. Denne gang brugte jeg dog denne opskrift

http://jessicainsd.blogspot.com/2011/05/uh-oh-im-in-trouble.html

og satte i øvrigt også en anden timer end mikroovnens indbyggede. Den blev faktisk helt god. Det er selvfølgelig ikke det samme som en "rigtig" bagt kage men bestemt en brugbar og hurtig løsning når lækkersulten melder sig.

Næste gang tror jeg dog at jeg blander den i en skål og derefter hælder den over i kruset. Det kan godt være svært at få det blandet helt op i et krus og det er lidt træls når der i bunden ligger et lag mel og kakao fordi det ikke har fordelt sig ordentligt. Det giver selvfølgelig en ekstra del til opvasken men hvis resultatet bliver bedre så lever jeg nok med det!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar